Producenter: Mellow Chocolate

Håndlavet chokolade produceret i København. Målet har altid været at fremstille bæredygtig, økologisk chokolade af den reneste og fineste kvalitet; ved brug af kun to ingredienser, bæredygtige kakaobønner og naturligt rørsukker.

Mellow går langt for at indkøbe kakaobønner fra lokale farmere, der dyrker under etiske og bæredygtige forhold så slave- og børnearbejde ikke spiller ind. Mellow prioriterer sjældne kakaosorter, som giver mindre udbytte, men bedre smag, og støtter dermed den truede kakao-biodiversitet. Kakaoen dyrkes i symbiotiske plantager sammen med bananer, chili, kokosnødder og mere for at undgå brug af afskovning og tab af biodiversitet.

Alle chokoladebarer er først indpakket i genanvendeligt metalfolie og derefter i håndlavet lokta-papir. Papiret er lavet af et kvindekollektiv, der skræller barken af lokta-træer og dermed undgår afskovning. Barken vokser tilbage året efter og danner det perfekte økosystem til papirproduktion. Hvert papir farves med naturlige ressourcer, som krydderier, rødder og andre naturlige materialer.